top of page

Komma foran eller?

Hvornår skal du sætte komma foran eller?

Reglerne for, hvornår der skal komma foran eller, er enkle. Få dem her.

Du får også nogle kommaeksempler.

Komma før eller?

Komma mellem sætninger

Hvis du er i tvivl om, hvor kommaet skal stå, så brug reglen om at sætte komma rundt om sætninger, der hver indeholder et grundled og et udsagnsled (kryds og bolle-metoden). På den måde kan du nemt se, hvor kommaet skal placeres.


Sæt komma før et 'eller', der indleder en sætning.

Når du sætter kommaer mellem sætninger, hvor den ene sætning indeholder et 'eller', skal kommaet placeres før 'eller'. Fx:


Skal vi gå i biografen i aften,

O X

eller skal vi vente til i morgen?

O X


Hvis de ikke spiller den nye film,

X O

eller hvis den går meget sent,

X O

vil jeg vente til en anden aften.

O X


Stop,

O X

eller du risikerer at blive kørt over.

X O


 

I den sidste sætning ovenfor er der komma efter udsagnsordet 'stop'.


Det er der, fordi 'stop' er bydemåde af 'at stoppe'. Et udsagnsord i bydemåde er en sætning, da ordet har et indbygget grundled. Dvs. det indeholder både et udsagnsled og et grundled og svarer til:


Du skal stoppe.

X ---O---

 

Sæt ikke komma foran 'eller', hvis der kun er én sætning

Hvis der kun er én sætning og altså kun ét udsagnsled og ét grundled, skal der ikke sættes komma:


Jeg kan hverken tirsdag eller onsdag.

X O


Vi vil enten holde en stor fest

X O

eller tage på en lang rejse.

Du kan vælge mellem

X O

mandag, tirsdag eller onsdag.

-----------------------------------------------------


Har du brug for flere kommaregler? Så tjek blogindlægget Få styr på kommareglerne med mange eksempler. Du kan også læse mine enkle guider om komma ved bl.a. at, hv-ord m.fl. her: Blog | Korrekturbureauet.

Comments


bottom of page