top of page

Komma før men?

Indtil 2004 var det obligatorisk at sætte komma før men.


Efter reglerne blev ændret, er det nu valgfrit at sætte komma foran men i nogle tilfælde.


Komma foran men?

 

De nye regler


Efter de nye regler må du godt udelade kommaet foran men, når der ikke kommer en hel sætning efter men (dvs. en sætning med udsagnsled og grundled). Fx:


Hun ville give besked senere

X O

men har ikke gjort det endnu

O

De er langsomme men grundige.

X O

Det er dog aldrig forkert konsekvent at sætte komma foran men. Og hvis du er vant til at følge denne enkle regel, kan du roligt fortsætte med det.


Få en gennemgang af reglerne herunder, hvis du gerne vil vide lidt mere om komma ved men.

 

Hvornår skal der komma foran men?


1. Sæt komma foran men, når der er to sætninger

Når du følger hovedreglen om, at der skal komma mellem sætninger, der hver indeholder et grundled og et udsagnsled (kryds og bolle-metoden), kan du nemt se, hvor kommaet skal placeres.

Sæt komma foran den sætning, der begynder med men:


Det er en lækker vin, men den er ret dyr.

X O X O

De arbejder hårdt,

X O

men resultatet udebliver heller ikke. X O


Det var en fornøjelse at se dem,

X O

men det er det nu altid.

X O


2. Sæt komma rundt om tilføjelser/parentetiske led

Når men står sammen med ord, der kan udelades, uden at det går ud over sammenhængen, og som lige så godt kunne stå i en parentes, skal der komma rundt om tilføjelsen. Fx:


Trætte, men glade, nåede de frem.

Svarende til:

Trætte (men glade) nåede de frem.

Trætte -- men glade -- nåede de frem.


Det er en dyr, men lækker, vin.

Svarende til:

Det er en dyr (men lækker) vin.

Det er en dyr – men lækker – vin.



Her er kommaet foran men valgfrit

Efter de gamle regler skulle man altid sætte komma før men, også i de tilfælde, hvor der ikke kommer en hel sætning med grundled og udsagnsled efter men.


I de tilfælde er kommaet nu valgfrit. Dvs. når der ikke kommer en hel sætning efter men, må du gerne udelade kommaet. Fx (valgfrit komma i parentes):


Hun ville give besked senere(,)

X O

men har ikke gjort det endnu.

O

De er langsomme(,)

X O

men grundige.


Gør, som du altid har gjort

Hvis du har lært, at der altid skal komma foran men, kan du som nævnt roligt fortsætte med det. Det er nemlig altid korrekt.


Få mere at vide om de basale kommaregler i mit blogindlæg Få styr på kommareglerne.


bottom of page